Konsulentens blog

Konsulentens blog

Nyheder mv. fra teknologiens verden

Her på denne blok vil man kunne finde nyheder, gode råd, fif og fiduser, som vi støder på i vores arbejde med it og digitalisering.

Du er velkommen til at komme med kommentarer eller tage andre emne op mv. Du skal bare vide, at der er tale om et offentligt forum.

Vi forbeholder os derfor ret til at fjerne synspunkter, kommentarer mv. fra blokken, hvis vi finder det nødvendigt.

Ting der bruger din iphone batteri

vejledning af vejledernePosted by Morten Thu, December 08, 2016 20:03:04

Vidste du det? Disse 6 ting dræber dit iPhone-batteri

Man har mobiltelefonen med alle vegne, lange aftener ude og i det hele taget aktivitet, der ofte foregår langt væk fra et sted, hvor du kan oplade din iPhone.

Det medfører samtidig, at den indre stress så småt begynder at melde sig, når du bemærker, at batteriet lyser rødt og viser 17 procent strøm tilbage. Få ting kan nemlig få os moderne individer på glatis, som følelsen af at være uden vores smartphone - og livline til omverdenen.

Heldigvis er der måder, hvorpå du kan spare gode mængder batteritid på din iPhone, så den måske holder lige de timer ekstra, der skal til, før du igen er i trygge rammer - nær en stikkontakt.

1. Udsætter din iPhone for ekstreme temperaturer

Apple selv advarer mod at udsætte din telefon for mere ens 35 grader, da det kan medføre permanent skade på telefonens batteri. Vi har sjældent så høje temperaturer i Danmark, men ligger din telefon på havebordet i bagende sol, kan den alligevel hurtigt nå godt op over de 30 grader. Sørg derfor for at holde din telefon i skyggen i sommervarmen - eller lad den blive indendøre. Din iPhone har i øvrigt heller ikke godt af meget lave temperaturer, så på skiferien til vinter er det også en god idé at passe på. Kuldegraderne er til gengæld kun et midlertidigt problem, for når temperaturen igen bliver normal, vil din iphone kunne holde på ligeså meget strøm som før.

8 S2. Du glemmer at bruge den energibesparende funktion

Man skulle næsten tro, at Apple godt selv ved, hvor elendig batterilevetiden på iPhones er. I hvert fald har telefonen selv en indbygget 'energibesparende funktion'. Den kan du med fordel tænde, hvis du ikke allerede har gjort det, for så vil den sørge for, at du sparer strøm, når batteriet når ned på de kritiske få procenter. Funktionen sørger blandt andet for at justere lysstyrken og sætte funktioner som iCloud midlertidigt i bero.

3. Du oplader din iPhone i en computer på standby

Hvis du i mangel på oplader sætter mobilen til opladning i en computer, der ikke er tændt, kan det koste dyrt på din iPhones strøm-konto. Tjek derfor om computeren er slukket eller på standby, inden du sætter mobilen til.

le

Mobilopladere kan bryde i brand og give stød

4. Du bruger Facebooks app

Taber din iPhone strøm alt for hurtigt, kan det skyldes Facebook-app’en. Mediet The Guardian testede app’en, og her viste det sig, at iPhonebatteriets levetid bliver 15 procent længere, hvis man dropper den populære app. Det behøver dog ikke betyde Facebook-abstinenser. I stedet kan du åbne Facebook på din telefons browser.

5. Du søger efter signal, hvor der ikke er signal

Befinder du dig steder, hvor din iPhone ikke kan få signal, for eksempel i en metro, under Storebæltsbroen eller langt ude skoven, kan det være en god ide at slå ’flytilstand’ til - også selvom du ikke er ude at flyve. Det koster nemlig strøm, når telefonen bliver ved med at søge efter signal.

6. Du har for mange notifikationer slået til

Hver gang din iPhone modtager en notifikation og din skærm lyser op, koster det strøm. Og jo flere notifikationer, du får, jo større sandsynlighed er der også, for at du lige skal




Kilde: Komputer for alle

slet profil på facebook

vejledning af vejledernePosted by Morten Thu, December 08, 2016 19:54:24

Vælg eftermælekontakt på Facebook

Vi deler utallige informationer, billeder og alt muligt andet om os selv på Facebook, men hvad sker der egentligt med det, når dudør? En eftermælekontakt kan hjælpe med din digitale Facebook-arv.

Du mister et familiemedlem, som er en aktiv Facebook-bruger - den profil får lov til at stå uberørt, hvis der ikke på forhånd er udarbejdet et Facebook-testamente i form af en eftermælekontakt.

Når en Facebook-bruger går bort, kan man enten slette personens profil (hvis du har brugeroplysningerne) eller konvertere den til en mindeside. Og i det øjeblik siden er en mindeside, bliver kontoen lukket, og du kan ikke længere ændre billeder, tekster eller andet på siden.

Med mindre, den afdøde på forhånd har valgt en eftermælekontakt.

Sådan vælger du eftermælekontakt

· Klik på pilen i øverste højre hjørne og vælg Indstillinger i menuen.

· Vælg nu menupunkt Sikkerhed og klik på Rediger ud for punktet Eftermælekontakt.

· Vælg nu, hvilke af dine venner som skal kunne få adgang til din profil eller klik på punktet eller Anmod om sletning af konto, hvis du hellere vil slette profilen i tilfælde af dødsfald.

Kilde: Komputer for alle



visa kort sikkerhedskode

vejledning af vejledernePosted by Morten Thu, December 08, 2016 18:42:20

Visa-kort kan knækkes gennem distribuerede forsøg i store webbutikker

Forskernes værktøj til at knække CVV-koderne på kreditkort ved hjælp af forsøg på mange netbutikker på samme tid.

Den trecifrede kode på kreditkortet kan ikke opfanges med skimming af magnetstriben, men til gengæld kan man gætte den ved at prøve sig frem.

Den trecifrede CVV-kode på bagsiden af et kreditkort skal forhindre misbrug, men i praksis er det nemt at gætte koden, hvis man bare spreder sine gæt ud over mange netbutikker på samme tid. Det har en gruppe forskere fra Newcastle University demonstreret i en rapport.

Ved at sprede forsøgene ud over eksempelvis 30 butikker så går det for det første hurtigt med at ramme den rigtige kode. Ud fra forskernes resultater vil det det tage blot fire sekunder at få verificeret den korrekte værdi.

For det andet undgår man de begrænsninger, som den enkelte webbutik opstiller for, hvor mange forsøg man kan gennemføre inden for en vis tidsramme.

Metoden virker ifølge forskerne kun på Visa-kort, i det Mastercard ser ud til at overvåge forsøg på at gætte koder, selvom de sker igennem forskellige butikker. Mens den enkelte butik eller betalingsgateway kan forsøge at opdage misbrug, så er det i sidste ende kun kortudbyderen, der kan overvåge al aktivitet på et bestemt kort på tværs af butikker og gateways.

Nets har automatisk overvågning

Nets, der blandt andet overvåger sikkerheden på Dankortet og bankernes internationale kreditkort, foretager også en overvågning på tværs af butikker, så forsøg på misbrug af danske Visa-kort vil blive opdaget, oplyser Nets.

»Vi har etableret alarmer på tværs af Dankort, Mastercard og Visa, som udløses, hvis der sker forsøg på at gætte kortnummer, udløbsdato eller CVV. Det er en kendt metode, og det er ikke noget, vi ser misbrug af i Danmark,« siger pressechef Søren Winge fra Nets til Version2.

Den britiske undersøgelse tjekkede sikkerheden i 389 netbutikker udvalgt fra listen over de største sider målt i besøgende af Alexa. Af disse butikker var det blot 47, der havde implementeret Visas to-faktor-autentificering 3D Secure. 238 af butikkerne tillod op til 10 forsøg på at gætte CVV-koden.

CVV, eller helt præcist CVV2, står for Card Verification Value og er beregnet til at beskytte mod 'card not present' misbrug. Det vil sige misbrug, hvor der er mistanke om, at svindleren ikke har kreditkort, men blot har fået fat i oplysningerne, der eksempelvis ligger på kortets magnetstribe.

Magnetstriben kan aflæses med 'skimmere', der kan skjules på kortlæserne på hæveautomater eller benzinstandere. Derfor kræver de fleste netbutikker, at man ikke blot kender kortnummer og udløbsdato, men også kender CVV-koden, som ikke ligger på magnetstriben.

Forskernes metode med distribuerede gæt har været kendt længe, men har hovedsageligt været brugt til at forsøge at gætte eksempelvis udløbsdato eller adresseoplysninger, hvor postnummer eller husnummer også kan bruges til verificering af kortet.

Det mest interessante ved undersøgelsen er derfor dels, hvor hurtigt det kan lade sig gøre at gætte en manglende oplysning, og dels at der altså fortsat er butikker, der kan misbruges.

Kreditkortfirmaerne stiller endnu ikke krav om obligatorisk brug af to-faktor-autentifikation, men for Dankortet vil Nets fra 2017 kræve en engangskode ved køb på over 450 kroner for at beskytte mod stigende forsøg på misbrug.

kilde: version2

windows 10 opgradering

vejledning af vejledernePosted by Morten Tue, August 09, 2016 09:35:30

Windows 10-jubilæumsopdatering på vej, også til smartphones

Den store jubilæumsopdatering til Windows 10, som Microsoft lancerede til PC i sidste uge, kommer nu også til smartphones

Da tilbuddet om gratis opgradering fra Windows 7 eller 8.1 sluttede d. 31. juli, lancerede Windows i samme ombæring den store ‘jubilæumsopdatering’ til PC, som bragte en lang række nye features på bordet.

Nu ser det ud til, at opdateringen også er på vej til smartphones. Det skriver flere amerikanske medier.

Mobiludgaven ventes ikke at blive ligeså omfattende som jubilæumsopdateringen til PC, men mange af de samme features vil gå igen i en mobiludgave. Derudover kan man blandt de nye features eksempelvis finde en panorama-funktion til kameraet, nye muligheder på låse-skærmen og en ny, markant forbedret Skype-app.

Smuthul giver gratis Windows 10 opgradering

Officielt set var fredag den 29. juli 2016 sidste dag, hvor man kunne få en gratis opgradering til Windows 10. Nu viser det sig dog, at man med en vis form for kynisme kan få en gratis opgradering, selvom tilbuddet reelt set er udløbet.

Hvis man har en enhed, hvor styresystemet enten var Windows 7 eller Windows 8.1, har man fra 29. juli 2015 og ét år frem kunne få en gratis opgradering til Windows 10. Nu viser det sig, at man godt kan få en gratis opgradering, selvom man havde glemt det i første omgang.

Microsoft har forlænget fristen for opgraderingen til alle deres brugere med særlige behov. Alt man skal gøre er at downloade en EXE-fil fra Microsofts lidt skjulte side vedrørende brugere, der behøver hjælpemidler, hvorefter opgraderingen sættes i gang uden yderligere kontrol af, om du rent faktisk har brug for hjælp.

Microsoft siger, at de ikke har annonceret en dato for, hvornår de vil stoppe for den gratis opgradering for folk med særlige behov. Tværtimod starter de nu med at distribuere en gratis jubilæumsopdatering af Windows 10.

Opdateringen indeholder blandt andet udvidelser af Microsoft Edge, der er Microsofts erstatning for Internet Explorer-browseren samt forbedringer af pennen Windows Ink og den personlige assistent Cortana.

Med Microsoft Wallet åbner opdateringen også op for kontaktløs betaling, ligesom den digitale assistent Cortana har fået flere nye features, og blandt andet nu kan finde din telefon for dig.

Opdateringen bliver rullet ud tirsdag d. 9. august ifølge vores oplysninger

Har i brug for hjælp kan i kontakte sekretariatet tlf. 311 311 66
mail info@tc-danmark.dk

Kilde: Version2



sådan virker touchscreen

vejledning af vejledernePosted by Morten Sat, June 25, 2016 17:23:15

Hvordan virker en touchscreen?

Sådan virker skærmen på din smartphone eller tavle-pc bliver berøringsfølsom.


1. Når fingeren rører skærmen på fx en smartphone, overføres noget af den elektriske ladning til fingeren. 2. Berøringen ændrer det elektriske felt. Sensorer i skærmens fire hjørner registrerer, hvor langt de hver især er fra det berørte sted, og udsender et signal. 3. Ud fra sensorernes signaler beregner telefonens billedprocescontroller, hvor på skærmen fingeren præcis rørte. 4. Informationen videresendes til styresystemet, der udfører den ønskede opgave.

Den mest almindelige form for tryk­følsomme skærme til smartphones er af den såkaldte kapacitive type.

Her er bagsiden af skærmens øverste glasplade overtrukket med et ledende materiale, fx indium-tinoxid, der fungerer som en kondensator og kan lagre en smule strøm. Når en finger berører skærmen, vil noget af den elektriske ladning overføres til den og skabe en ændring i det elektriske felt, som sensorer kan registrere.

Kilde: GRAZVYDAS/Thinkstock



Forslag til password

vejledning af vejledernePosted by Morten Wed, March 16, 2016 12:09:47


Erik Cronquist, datastuen seniorhøjskolen Storedam skriver:

En tilføjelse til artiklen om godt password.:

Et indviklet password er svært at huske, og det er ikke smart at have det nedskrevet ved siden af PC'eren eller gå med det i pungen.

Mange password kræver mindst 8 tegn, både cifre og bogstaver, og både store og små bogstaver.

Alle kan huske deres pinkode og hvilket bilmærke, man kører i. Så kombinerer det med stavelser og start og slut med stort bogstav, og brug pinkoden bagfra.

F. Eks.: Ci28tro19eN. Det er til at huske at jeg kører Citroen og har pinkode 9182

Bruger man den som kode til NemID, så bør man have en anden kode til andet. Her kan man kombinere med f.eks navn på person og pinkode. F.eks. Fre28de19rikkE

Ældste barnebarn Frederikke og pin kode 9182.

Begge dele er til huske uden at skrive ned, og det er IKKE mine rigtige koder !

Mvh Erik Cronquist. Seniorhøjskolen Storedam.



SKAT opgørelse 2015

vejledning af vejledernePosted by Morten Mon, March 14, 2016 10:03:49
Over 1,7 millioner danskere har tjekket, om de skal betale eller have penge tilbage i skat. Det meddeler Skat søndag morgen på Twitter.

Skat åbnede for tjek fredag aften, og siden har der været pres på hjemmesiden med timelange køer for at komme til. Allerede lørdag aften havde over en million tjekket årsopgørelsen.

Det har været lettest at komme til i de tidlige morgentimer, mens ventetiden op ad dagen lørdag var helt oppe at ramme fire timer.

Medarbejdere fra Skat har også haft travlt med at besvare henvendelser via Facebook og Twitter. Sidst på eftermiddagen lørdag var det kommet over 2500 henvendelser alene via Facebook.

Der er som regel flest, der har betalt for meget i skat, end skatteydere der har betalt for lidt.
I alt 4,4 millioner danskere kan tjekke deres årsopgørelser. Sidste år fik 3,4 millioner skatteydere i alt 17 milliarder kroner tilbage i skat, mens omkring en million skatteydere skyldte seks milliarder kroner i restskat, da regnskabet blev gjort op sidst i marts 2015.
Har man ændringer til sin årsopgørelse, skal det indberettes inden den 1. maj 2016 for at komme med på årsopgørelsen for i år.
/ritzau/

SKAT - falske mails

vejledning af vejledernePosted by Morten Sat, March 12, 2016 20:32:06

Pas på falske e-mails fra SKAT

Så snart din årsopgørelse er klar den 14. marts, sender SKAT en mail til dig. Men pas på med at åbne den - det kan nemlig være it-kriminelle, der forsøger at lokke personfølsomme oplysninger ud af dig

Din årsopgørelse fra SKAT ligger klar den 14. marts, og det forsøger it-kriminelle at lukrere på. Danske e-mailindbakker bliver nemlig hvert år bombarderet med falske e-mails, der umiddelbart ser ud til at være fra SKAT, men det er de altså ikke.

Du bør derfor være ualmindelig påpasselige med at åbne e-mails fra SKAT i den kommende måned – og du må under ingen omstændigheder klikke på links i disse e-mails.

De falske mails kan være meget overbevisende og bruger ofte SKAT’s logo, men der er flere ting, som afslører dem:

SKAT vil aldrig bede om kreditkort oplysninger eller andre personlige oplysninger i deres e-mails. Derfor kan du være helt sikker på, at det er en fupmail, hvis du bliver bedt om at sende personlige oplysninger


Undgå fælden: Slet de falske e-mails

Komputer for alle's sikkerhedseksperter anbefaler, at du helt lader være med at åbne e-mails med SKAT som afsender og i stedet logge ind på SKAT.dk. Her vil du kunne se, om din årsopgørelse er klar, eller om du eventuelt mangler at udfylde bestemte formularer.

Er du kommet til at sende personlige oplysninger, skal du straks kontakte din bank og Politiet.

Se her hvordan de falske mails fra SKAT kan se ud:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=80125&vId=0




kilder: Komputer for alle, SKAT



Next »